| Økologisk landsforening |
Der er mange meninger om økologi. Nogen mener at det er fup, andre at det kan være lige meget fordi resten af verden intet gør og endnu andre at det bare er en modedille. Jeg har endda hørt nogen sige at lidt giftrester da kan være lige meget når man alligevel gik og åndede bilos og andre brændsels-partikler ind hele dagen. Har ingen hørt om cocktail-effekter eller kan regne ud at hvis man blander mange giftige ting sammen bliver effekten sandsynligvis bare vildere?
JEG køber økologi fordi jeg ved hvilke gifte der bliver brugt konventionelt og hvordan de virker.
Problemet er at svampesygdommens celler ligner vores celler rigtig meget og insekters nerver fungerer på samme måde som vores nerver - altså virker giften også på os.
Jeg vil ikke have gift eller rester af gift ind i min krop, hverken via mit drikkevand eller min kost. Gift og giftrester skal ikke ind hvor det kan påvirke min hjerne, mine nerver og mit stofskifte. Jeg vil heller ikke udsætte M for det. Hendes krop og hjerne vokser i vilde spurter og hun skal ikke udsættes for at giftrester ødelægger hendes hjerne, krop eller fertilitet.
Ydermere betyder det noget for mig at alle de insekter, som faktisk gør nytte, ikke bliver sprøjtet væk. Bier - ikke bare honningbier men vilde bier og humlebier i alverdens afskygninger, rovbiller, løbebiller, osv, edderkopper og forskellige snyltehvepse - mange er faktisk parasitter på markens ukrudt og skadedyr.
Betyder dyrevelfærden ikke noget, tænker du måske? Jo, jeg syntes at det er en dejlig ting at dyrene har det bedre, kan udføre deres naturlige adfærd osv. og ikke ligesom jeg bliver udsat for gift i min mad. For mig handler det primært om at jeg ikke vil have gift i hverken mad eller vand.
Vi sidder stramt i det økonomisk, jeg læser og N er sygemeldt. Derfor er vi nødt til, men jævne mellemrum at gå på kompromis med økologien - ALDRIG på frugt, grøntsager eller mel, sjældent på pålæg, men oftere end jeg bryder mig om på kød.
Herhjemme, eller mest når vi er ude at handle og M spørger hvorfor vi ikke kan købe de flotte skinnende grønne æbler der over, taler vi om konventionelle grøntsager og frugt, som noget nogen har puttet gift på. Jeg prøver at forklare det, så en 5 årig kan forstå det. Hun er nysgerrig. Hun stiller spørgsmål ved de ting vi gør. - jeg kan godt lide det! Hun vil vide hvorfor dem der har groet æblerne har puttet gift på dem? - jo det er fordi, lige som os, så kan æbler blive syge eller spist ad af insekter. For at undgå det putter ham, som gror frugten gift på for at slå sygdommene og insekterne ihjel. Den gift er heller ikke god for os. Jeg vælger ikke at fortælle mere - der er ingen grund til at skræmme hende.
Over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar