tirsdag den 7. marts 2017

Bæredygtig'ere mensturation


Vores månedlige blødning er noget af det mest kemi-fyldte og affalds-genererende i vores husholdning og familier med blebørn producerer ekstra meget.

Jeg var og har altid være utrolig træt af bind og tamponer. De lugter, de kommer til at sidde skævt eller forkert så det lækker og det skulle altid smugles fra tasken og med ud på toilettet. Længere ture på mere end 3-4 timer var upraktisk og lidt ulækre på 2 af dagene fordi jeg skulle skifte bind hver 2-3 time og hvor gør man lige af et brugt bind/tampon i naturen? - i rygsækken eller ned i lommen?(bvadr!)


I 2010, for 7 år siden opdagede jeg ved et tilfælde at der fandtes noget, der kaldtes menstruationskopper, jeg læste hjemmesiden igennem fra ende til anden og søgte på internettet om erfaringer - de var generelt gode. Nogen havde lidt svært ved at få startet og endnu andre havde det ikke rart med at skulle stikke fingrene op i skeden for at sætte den i og tage den ud.

Jeg besluttede mig for at prøve, jeg bestilte en small - Den størrelse man skal have før man har født vaginalt første gang. Den kom ret hurtigt og det tog lige et par forsøg før jeg havde taget på den - en enkelt gang fik jeg sat den skævt og alt for lavt i skeden så det lækkede og enden generede, en anden gang (det sker stadig for mig i ny og næ) har jeg fået sat den skævt så det har givet krampe i lukkemusklen bagtil - det er let at rette ved bare lige at trække lidt ned i den og så lade den svuppe tilbage på plads.

Alt i alt er jeg meget meget glad for den og bestilte i 2011 en ny i efterfødsels-størrelse efter at jeg havde fået M og den har jeg haft og brugt månedligt siden. Det lugter ikke, den kan holde mere blod end et bind, så selv på den dag jeg bløder mest skal jeg kun tømme den 3-4 gange, den kan ikke mærkes når man får den sat rigtigt, så man har total bevægelsesfrihed.
Jeg har en ret lang optakt til min egentlige blødning og i den periode lader jeg den sidde og har den kun ude 1-2 gang i døgnet.

At jeg ikke har brugt tamponer eller bind i de 5, snart 6 år siden jeg fik M betyder at jeg har sparet miljøet og min pengepung for omkring 1 pakke bind pr måned - 12 pakker om året - 72 pakker på 6 år. Jeg har lige slået op at der er 12-14 bind i en pakke -altså har jeg sparet mig selv og miljøet for omkring 850 bind.



Jeg blev med med at bruge, trusseindlæg i 3-6 dage omkring ægløsning og efter behov. Altså 6-14 stk pr måned. For et lille år siden fandt jeg en bedre løsning, som jeg ikke vidste eksisterede. Stofbind!, altså bind af stof som man så vasker og genbruger. Jeg var ikke solgt med det samme, men bestilte et par stykker, for lige at prøve. De var af fleece og dejligt tynde og bløde. Godt brede og med vinger som hæftes under trussen med en trykknap. - Jeg blev glad for dem og har siden erhvervet mig 14 stykker og vil faktisk gerne have et par fleece mere - de er mine ynglings.
Jeg bruger kun de små, trusseindlægs-størrrelser, men de findes i alle størrelser. Ad! ved jeg at der er nogen som tænker, så er der jo ikke kemikalier i til at slå bakterierne ihjel. - Nej det er der ikke, men så kommer selv samme kemikalier og parfumestoffer heller ikke på og i min krop. Hellere skifte trusseindlægget et par gange i døgnet (svarende til at skifte trusser) end at gå med alle de kemikalier mod mine slimhinder.

Jeg er glad for dem. Jeg har 3 forskellige mærker og stoffer. 6 øko bomuld(Imsevimse), 6 øko bambus(Blumchen) og 2 fleece(Funk jogging - de ER mine yndlings og derfor selvfølgelig til vask). Dem jeg er gladest for er dem af bomuld og fleece. Dem af bomuld fra Imsevimse har en, for mig, rigtig god pasform og en god pris. Dem fra Funk Jogging er bløde og endnu mindre mærkbare end almindelige trusseindlæg, mens de billige bomulds indlæg er lidt stivere og kan mærkes, som almindelige bind med vinger kan det. Dem fra Blumchen af bambus er lidt smallere, og lidt tykkere end de andre - og da jeg er til mormortrusser passer de ikke så godt, som de lidt bredere bomulds- og fleece indlæg gør - dog skal de have den kredit at de også suger lidt bedre, dem af bambus fra Blumchen altså!

Hvis jeg skal fortsætte det med at holde regnskab med mængden af affald miljøet er sparet for så har jeg sparet mellem 72 og 168 indlæg i det år jeg har haft stofindlæg i stedet for almindelige trusseindlæg. Der er gerne 30 i en pakke gode trusseindlæg - jeg har altså sparet mellem 2,4 og 5,6 pakker indlæg på et år.

Selvfølgelig skal de vaskes og det er ikke enormt miljøvenligt at vaske ved 60 grader, men de kommer med sammen med håndklæder og vaskeklude og vi vasker ikke oftere hvidt end for et år siden, så en stor ekstra udgift for hverken os eller miljøet er det ikke.

Det var alt om miljø-menstruation her fra!
Over AND out!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar