Mikroplastik i hverdagen - Hvad vi har gjort

Mikroplastik er jo noget, som er enormt meget oppe i tiden. Nogle kilder til mikroplastik er lette at se og stoppe - andre er svære og også meget mere udfordrende at ændre på.

Noget af det jeg har gjort er at ændre på de små ting - det er let og overskueligt.
Jeg har skiftet til at købe alternativer til ting lavet af plastik, så produktionen begrænses og dermed også muligheden for at produktet ikke genanvendes eller at den ryddes af vejen på en dårlig og forurenende måde.

• Drikkedunke skiftede vi til nogle af glas med silikonelåg eller rustfrit stål (Retap - Kleankanteen). Vi prøver altid at have en med så vi ikke behøver at købe flaskevand. De kommer i opvaskemaskinen og holdes fast af en elastik, for at undgå at halsen revner på retap flaskerne. 
• Madopbevaring og madkasser - der bruger vi glas(dog med kliklåg af plast og gummi fra IKEA) eller rustfrit stål(A Slice of Green). Begge dele kommer i opvaskemaskinen.
• Fryseposer af plastik til poser af Maistic, de er lidt mere skrøbelige end de konventionelle men fungerer ellers upåklageligt.
• Elastikker uden skadelige fyldstoffer og med FSC mærkning fra Naturebaby.dk. De er nok de bedste og mest holdbare elastikker jeg har oplevet - de holder godt, selv i opvaskemaskinen hvor de holder glasflaskerne.
• Dunke til rengøring og vaskemidel er en kilde til ret meget plastik. Vi er skiftet til ECOegg til alt vasketøj op til 60 grader og bruger deres pletfjerner hvis der er strenge pletter. Vi køber store dunke af rengøringsmiddel så vidt muligt og holder os til et mærke vi stoler på ikke bruger unødige og skrappe kemikalier og som har en ansvarlig produktionskæde (Bio-D).
• Engangskarklude af plastik er skiftet ud med bomuldsklude fra IKEA og det fungerer upåklageligt.
• Skuresvampe af plastik er skiftet til en svamp af plantefibre fra Suztain, jeg er enormt glad for dem og de kan sågar bruges på teflonpander da de ikke ridser.
• Wita Wrap er skiftet ud med 6 stykker vokspapir,(Abeego) i 3 størrelser og de har erstattet vores  forbrug af "wita wrap" både i køleskabet, madpakken og i nogen udstrækning staniol også. Det kan dog ikke tåle varme og vi har haft lidt bøvl med at indarbejde dem i husholdningens rutine i forhold til rengøring. De går nemlig ikke i vaskemaskinen pga. varme.
• Tandbørsterne er skiftet ud med tandbørster af bambus - der findes mange forskellige - vi bruger dem fra Woobamboo! både til børn og voksne og de fungerer upåklageligt.
• Festpynt - plastik- og papirflag til fødselsdage og andre fejringer er nu erstattet af nogle flotte flag af træ og stof fra søstrene grene. Bordpynt har før i tiden ofte været et drys af stjerner eller flag i plastik. De er erstattet med nogle fine flag i træ, som jeg fandt i kvickly og jeg er i gang med at se om jeg ikke kan finde stjerne eller noget lignende også. Balloner bliver skiftet til nogle uden mærkelig kemi i 100% FSC mærket naturgummi fra Naturebaby.dk
• Sugerør er lige nu af plastik, men jeg er igang med at søge nettet tyndt for gode og flotte sugerør i rustfritstål. De kan også fås i glas eller bambus - men jeg syntes at rustfrit stål lyder mest hygiejnisk og holdbart.
• Bagepapir er noget som er voldsomt svært at blive klog på, men jeg har besluttet at skifte til at bruge en bagemåtte af medicinsk silikone i stedet.

Det var alle de små ting og relativt lette ændringer, som ikke ændre noget synderligt i dagligdagen. Det lyder måske som mange ting, men det er små ting der er ændret i løbet af hele 3 år og ting (de sidste 4) som er i støbeskeen til det næste stykke tid.

Der er også de store ændringer, som er noget mere udfordrende at ændre på: tøj, sko og bildæk.
Tøjet er nok det, som er lettest at ændre på af disse tre, og reelt den eneste vi har den store indflydelse på.

Vores datter, som jo vokser, andet end udad og derfor skal have tøj omkring 4 gange om året får fra H&Ms conscious kollektion, som for det meste er økologisk bomuld.

Jeg er kun lige gået igang med tøjet og det er faktisk en smule bøvlet. - Eller også er jeg bøvlet fordi jeg gerne vil have at naturlige fibre heller ikke indeholder gift? Så jeg vil gerne have økologisk bomuld, uld, hør og bambus. Jeg vil bestræbe mig på at nyt tøj til mig selv og vores datter i det mindste skal være naturlige fibre og helst økologisk, men det er simpelthen ikke realistisk for os økonomisk endnu at holde begge krav i hævd hele vejen igennem.
Sko er pga. slid en kæmpe kilde til mikroplastik i naturen. Jeg har endnu ikke set at der er nogen som er begyndt at lave sko, som ikke afgiver mikroplast, men jeg glæder mig til at det sker. Det må være noget med en sål af træ og eller naturgummi?
Bildæk - jeg ved intet om det, men håber på at producenterne i løbet af nogle år fikser problemet.(jeg er et meget godtroende menneske)

Genbrugs-stof-gave"papir"

Dette indlæg har jeg glædet mig til at lave.

Det er noget ret nyt jeg har fået øjnene op for i løbet af de sidste 6 måneder og jeg er vild med konceptet. Det her med genbrugs-gaveindpakning er ikke noget, som findes i Danmark. Det store udland er langt foran og der findes en del webshops som forhandler dem.
Det meste genbrugs-indpakning er af stof - andre er smukke papirposer. Der findes indpakning i strækstof, de er runde med en løbegang i kanten, som så lukker over gaven - mega smart! Andre er helt firkantede og kan bindes på mange fine og smarte måder alt efter gavens form. Så findes der nogle med trykknapper eller velcro og nogle konvolut-agtige i forskellige størrelser.

Det foreslås at have et beholdning i forskellige størrelser, som bruges til gaver indbyrdes i husstanden eller familien, så man ikke bruger meget tid og mange penge på at købe/lave gave"papir" som ikke bliver recirkuleret, men bare smidt ud med det almindelige gavepapir.

Jeg har tænkt om man kunne lave en lille lap, som syes ind i indpakningen, der fortæller om konceptet og hvordan recirkuleringen foregår og som beder modtageren sende den gode karma videre ud i verden.

Jeg har for nyligt ryddet drastisk ud i mit tøj og tænker at klippe lidt i noget af det og bruge det igen i en ny form. Det giver sådan en god mening! - især hvis ellers min mor eller bedstemor vil forbarme sig over mig og lære mig at sy på maskine... Mere om det i sensommeren, hvor jeg forhåbentlig har tid til den slags hyggerier når vores datter starter i skole og SFO.

Hvordan gør jeg mit tøj og min garderobe mere miljøvenlig?

Jeg er ved at undersøge hvordan man gør garderoben mere bæredygtig - i første omgang min egen garderobe, sidenhen barnets og mandens hvis han er frisk på udfordringen.

Jeg er ikke interesseret i mode, altså sådan overhovedet ikke interesseret. Jeg synes det er irriterende når moden skifter og jeg igen ikke kan få tøj, som efter min mening fungerede godt. Jeg hader at have ukomfortabelt tøj på, bare fordi det ser pænt ud - ikke at jeg ikke kan lide at se pæn ud, jeg gider bare ikke have irriterende tøj på! MEN google er min ven, så jeg har googlet en masse.

Hvad skal jeg kigge efter?
Altså når tøj er bæredygtigt hvad er det så for noget?

Stoffet, som tøjet er lavet er vigtigt og det skal derfor:
Ikke være lavet af plastik - Elastan, akryl, nylon, polyester - Det udleder mikroplast ved hver eneste vask. Stoffet kan være svært at reparere og er lavet kemisk, baseret på råolie.

Hvad bør tøjet så være lavet af? - naturlige økologiske materialer, altså økologisk bomuld, -hør, -kapok og lyocell/tencel, uld og silke - Stofferne udleder ingen mikroplast og økologi er især vigtigt for bomuld da der i bomuldsproduktion bruges enormt meget gift, men er også at foretrække i de andre fibre, da gift aldrig har været godt for hverken os eller økosystemet.

Tøj typen er også vigtig:
Det er vigtigt at du køber godt basistøj, som ikke er trend-baseret. Det betyder at du kan bruge det uanset om moden skifter. (hvis det er noget du,  opdager før du ikke længere kan få den slags bluse, som fungerede så godt for dig mere. 😒)

Opgør med smid-ud kulturen:
Det er vigtigt at du slider dit tøj helt op, før du skifter det ud. Hvis det får en rift eller et hul må det repareres. Nogle mærker har faktisk et reparationssæt man kan købe fx. Nudie jeans.

Tag imod brugt tøj fra venner og veninder som ikke passer det mere, eller gå i genbrugen.

Der findes mulighed for at abonnerer på tøj både til baby og til dig selv hvis du er typen, som ikke bruger dit tøj særlig længe. Det bliver så vasket og renset og sendt videre til en anden indtil det bliver slidt op, hvor efter fibrene bliver genbrugt til nyt tøj

Du afleverer dit brugte tøj tilbage, så fibrene kan genbruges hos fx H&M og Filippa K eller genbruger selv stoffet som gavepapir eller syet om til børnetøj.

Mærketøj
Jeg har forsøgt at finde eksempler på bæredygtige tøjmærker - Det er faktisk overraskende svært at finde mærker med bæredygtigt VOKSENtøj, som har mere end 3 par bukser og 4 bluser, i to størrelser, at vælge mellem!

Hvordan ved jeg, når jeg står med et stykke godt bæredytigt tøj?
Det kan fx have mærkningen, GOTS, som kræver at produktionen er økologisk, tager miljøhensyn og tager vare på sociale forhold i produktionskæden.

Mænd: Knowledgecotton apparel og Nudie Jeans

Børn: Naturebaby, Okker-Gokker, Vigga,

Kvinder: Gudruns jord, Skall Studio

Desuden ser det ud til at være ved at blive mere moderne at lave bæredygtige kollektioner - virkelig dejligt! Men her er det vigtigt at være opmærksom på at selv om plastik fibrene er genbrugt fra andet tøj eller lavet af plastik fra havet, så er det stadig plastik! Selv genbrugsplastik genererer mikroplastik når det vaskes!

Måske jeg med tiden kan få oparbejdet en plastik fri garderobe! - det ville føles godt.
I forvejen er jeg typen som slider mit tøj totalt i smadder før jeg skifter det ud. Jeg har verdens bedste Bedstemor, som er hammer god til at reparerer mit tøj når det får flænger, huller eller bliver slidt igennem mellem lårene - så sætter hun de fineste lapper på og bukserne holder længe endnu.😍

Jeg har tænkt mig at prøve at reducerer i min tøj-beholdning, så jeg kun har 40 stykker tøj ud over undertøj, overtøj og sportstøj. Det vil også gøre det lettere at overskue og sørge for at jeg kan skifte ud til det bæredygtige valg når det er udslidt. Jeg har ret meget tøj jeg er....ømmn... vokset.. ud af de sidste par år, og som jeg derfor aldrig har på. Det kunne jo sagtens komme videre ud i verden til nogen, som kan passe det og vil bruge det. De mest sølle dele er vist fra H&M og dem får de igen, så de kan genanvende fibrene.

Line\\ med genbrug og bæredygtighed for øjnene!

Bæredygtigere og sundere opbevaring af vores mad

Hej 😊

Jeg gik for flere år siden i gang med at udfase alt vores mad opbevarings-plast. Det gør/gjorde jeg for at undgå at få uønskede kemikalier i mad og vand. I en drikkedunk af plastik kommer vandet til at smage af plastik efter et par timer, det samme sker med mad - mad smager bare af mere og plastik-smagen er derfor ikke så genkendelig, men den er der alligevel.

Drikkedunke og flasker
Oplagt nok startede jeg med finde alternative drikkeflasker, det har jeg før skrevet om her.

Opbevaring i køleskabet
Efter drikkeflasker gik jeg i lag med bøtterne til madrester fra aftensmad - her er det især et problem med overførsel af kemi, hvis maden varmes op eller køler ned i bøtten.
Der viste sig faktisk at være en udfordring at helt af komme af med plastik. Men jeg fandt en, efter min mening, acceptabel løsning i IKEAs FÖRTROLIG serie. - det er glasbeholdere i forskellige størrelser og former, med kliklåg af plastik og gummi. Funktionelt er de helt uovertrufne; de er lette at gøre rene, lufttætte, robuste og kan bruges som ildfast fad - Hvis man vil helt af med plastik duer de ikke.
Jeg har affundet mig med låget fordi de bliver brugt til mad, som står køligt og plant i køleskabet - det er sjældent at maden rør låget.

Opbevaring i fryseren
Fryseposer er i kontakt med maden i lang tid ad gangen. Heldigt nok befinder den mad sig oftest et rigtig koldt sted så reaktionerne forløber langsommere. Plastik udgaven er skiftet ud med Maistic - men vil ideelt blive skiftet ud med glasbeholdere, som ovenikøbet kan stables meget lettere i fryseren. Jeg bruger også lige nu Maistic poser til hvedebrød. Til brød vil jeg gerne bruge en stofpose - en foodbag i stedet.

Frokost opbevaring - Madpakke
Vitawrap - Husholdningsfilm er skiftet ud med vokspapir, det har jeg skrevet om her. Tidligere brugte vi det rigtig meget i madpakker - Det var en rigtig dårlig ide fordi plastikken ligger helt tæt op ad maden i mange timer i en lummer rygsæk - det skal bare afskaffes.

Apropos madpakker, så har jeg anskaffet et par metal madkasser - vi har ikke haft dem længe endnu, så jeg har ikke meget at have en anmeldelse af dem i endnu - det vil sandsynligvis komme. Vi bruger stadig Sistemas madkasser og snackbeholdere. Det er mere af nød end af lyst, men vi har ikke råd til at skifte dem alle med det samme, det må blive løbende. Heldigvis ligger madkasser i børnehaven og indskolingen i køleskabe.

Tørvare opbevaring
Mit næste projekt i opbevarings-afdelingen er helt sikkert at få beholdere af glas til peanuts, mandler, tranebær ol, som vi bruger til Ms eftermiddagsmad/madpakke. De skal ud af plastik-emballagen hurtigst muligt. Derefter vil jeg gerne have mel og gryn ud af pap- og papiremballagen fordi den kan indeholde mineralske olier, som ikke er ret sunde at få ind i kroppen. Nogen mineralske olier er kræftfremkaldende, mens andre "bare" ophober sig i organerne. (de findes forresten også i rigtig mange læbepomader har jeg opdaget! - læs om det her og her)

Dette indlæg indeholder ukarakteristisk mange links - nogle til tidligere indlæg andre til produkter og producenters hjemmesider. Jeg har ingen kontakt haft til disse virksomheder og får ingen hverken gaver eller løn for at udtale mig om deres produkter.

Jeg ønsker mig en "foodbag"

Jeg har vist før nævnt at jeg selv bager vores rugbrød. Jeg syntes at det øko-brød man ellers kunne få var for dyrt, for underligt formet og for kedeligt. At bage brødet selv betyder selvfølgelig at vi sparer plastik og penge, men også at vi får langt bedre brød, uden noget underligt i for at forlænge brødets hyldeliv.

Vi opbevarer rugbrød i en brødkasse oven på et foldet viskestykke, så brødet kan "ånde". Det fungerer sådan set ok, men problemet kommer når der så også kommer boller eller andet hvedebrød til. Der bliver trangt i kassen, og sandsynligheden for at hele molevitten får mug er noget højere.
Mug, er rimelig træls for det betyder at det hele må i komposten (mere om kompost i et senere indlæg) og brødkassen i opvaskemaskinen for at få mugsporerne (mug er en svamp) ud.

En løsning på plads problemet kunne måske være to brødkasser, men to relativt store kasser på ét køkkenbord, som i forvejen ikke er ret stort, er nok at strække den lidt. Måske hvis man kunne stable dem? hmmm det har perspektiver, men den slags vi har nu kan ikke stables. Derfor kunne jeg godt tænke mig at have en-to stofpose(r) til hvedebrød, som så kunne komme i en skuffe. Det ville være meget bedre end de Maisticposer vi bruger nu, hvor brødet ikke kan ånde og mugner i stedet for at blive tørt. - Tørt brød kan da i det mindste bruges til tvebakker, panderings-krummer, croutoner, rugbrødschips eller "Arme riddere"- det kan muggent brød ikke...

Jeg kunne godt tænke mig en blå og en grøn fra Vivatex. De er fine og har en ydre og indre pose, når en pose så er tømt kan man vaske inderposen og så er den klar til næste omgang hjemmebag.
Man kunne jo også, hvis man havde været den kreative type have syet et par stykker selv - det kan ikke kræve det helt store hvis man først har "ingredienserne" og monstermaskinen fremme... i virkeligheden kunne ville jeg elske at lave dem selv, men jeg magter det faktiske ikke at sætte mig ind i hvordan jeg gør og hvilke materialer jeg vil skulle bruge.

\\ Den dovne øko hippie - over and out

Plejeprodukter uden alt hurlumhejet

De sidste år er jeg blevet mere opmærksom på hvad vi her i familien udsætter vores hud og hår for til hverdag. Vi er i forvejen ikke storforbrugere af plejeprodukter og har aldrig været det. Jeg bruger til hverdag ikke makeup og sætter hår med hårelastikker og hårnåle.
Vi har 7 produkter vi bruger hver dag, ihvertfald ugentligt, det er håndsæbe, intimsæbe, shampoo, balsam, creme, deodorant og tandpasta. Vi har desuden 2 produkter vi bruger efter behov, det er læbepomade og solcreme. Reglerne for produkterne er; Så få ingredienser, som muligt, Ingen plastik, ingen parabener og ingen SLS.

SLS er "Sodium Lauryl Sulfat" eller "Sodium Laureth Sulfat. Sulfat" og kommes i for at øge skum effekten og tørre hår og hud ud, så de øvrige ingredienser i sæben ordentligt kan trænge langt ind. Desværre har SLS den bagdel at det også er hormonforstyrrende - opfører sig som østrogen, både for os og for fisk og insekter. Vi får det ind i kroppen via hud, øjne og slimhinder samt hvis vi vasker hænder eller hår i varmt vand. Opvarmets SLS, frigiver det svovloxider på dampform og vi ånder dem ind....ellers optager vi dem bare langsomt over hud og slimhinder! Trumfen for mig er at det er et pesticid, altså det bliver brugt til at slå uønskede tilstedeværelser i marker ihjel med....HVORDAN endte det i min sæbe?

Håndsæbe
Håndsæbe skal rengøre hænderne og intet andet. Der er ikke brug for at det dufter, som en lavendelmark i Provence eller forsøger at give din hud creme på samtidig med af-fedtningen, så man føler at sæben aldrig ordentligt kommer af hænderne.

Vi bruger Urtekram No perfume - den indeholder 14 stoffer -  alle nogle jeg kender og ved hvad er og hvad de gør, ingen parabener, plastik eller SLS.
Dog syntes jeg at den pumpe, den kommer i alt for let giver alt for meget sæbe, det gør langt de flest pumper faktisk. (jo hurtigere den bliver tømt, jo hurtigere skal du jo købe mere) - Jeg sætter et hårelastik omkring pumpe stangen under pumpehovedet og kan derved lettere sørge for at doseringen ikke bliver enormt stor. Vi voksne bruger 2 pumpeslag og M bruger 1.

Shampoo
JEG har ikke behov for at mit hår dufter til hverdag, og derfor bruger M og jeg Urtekrams "No perfume" shampoo. den ligeledes er SLS-, plastik- og silikonefri og indeholder ingen underlige ingredienser, som ingen dødelige ved hvad er eller gør. Der er 15 stk i "No perfume" shampoo.
N, kan godt lide at det dufter når han vasker håret, så ham har vi ikke fundet den ideelle løsning til endnu - måske vi skal prøve at lave en selv? Urtekrams dufter for tøset(rose) eller ikke stærkt nok (appelsin), siger han. 😆😛 Han har desuden sart hovedbund, så alt med SLS er udelukket OGSÅ af den grund.

NÅR jeg gerne vil at mit hår dufter, putter jeg en smule af min yndlingsduft i før jeg sætter det.


Balsam eller Conditioner (hvad er forskellen?) 
Lige nu bruger vi (mest M på 5 år, som har krøller) Angelamarks balsam, men jeg tror vi prøver urtekrams af når de to halve flasker vi har nu er tomme. Urtekrams balsam har 17 ingredienser og jeg ved hvad alle ordene betyder og ingen af dem er parabener, plastik eller silikone. - Nu må vi se om den er god nok til M's krøller....(krydser fingre)

Intimsæbe
Intimsæben er noget jeg arbejder på at finde en bedre løsning til. Den jeg har nu er fra apoteket ( altså deres serie) men den indeholder både SLS OG paraben - siden jeg opdagede det har jeg nægtet at bruge den( godtroende, som jeg er, troede jeg at apoteket var klogere).
Desværre har jeg ikke rigtig noget godt alternativ - Urtekram har ingen intimsæber 😒(det ville ellers være perfekt, men næsten for nemt), så jeg må ty til den lokale Sundheds-pusher (aka helsekost) for en god intim sæbe, uden hormonforstyrrende stoffer - Jeg opdaterer lige når jeg har fundet en tilfredsstillende en.

Opdatering: Jeg har fundet en som fungerer ok for mig. Jeg har brugt den 5-7 gange og er positiv. Det er Organ(y)cs intimsæbe. Den indeholder ingen SLS og ingen parabener - dog indeholder den kamille olie, hvilket gør at den dufter dejligt og skulle være beroligende, men faktisk vil jeg helst have min intimsæbe helt fri for parfume.

Deodorant
Jeg bruger (igen) et "No perfume" produkt fra Urtekram, nemlig deres "Deo crystal", som indeholder et "all time low" på 4 ingredienser, hvoraf ingen er plastic, giftige eller hormonforstyrrende. M bruger selvfølgelig ikke den slags endnu, og N bruger kun deo med 3 dages mellemrum og da bruger han en Hugo Boss, som endnu ikke har fået et eftersyn og kun får det hvis han vil have det,

Tandpasta
Her bruger vi Zendium, fordi de ikke bruger SLS, men jeg har endnu ikke brugt ret meget tid på at udforske markedet og se om der skulle være et endnu bedre alternativ. Jeg har fx ingen ide om slibemidlet i Zendium er mikroplastik eller om der er andet skidt i. - Jeg vender tilbage når jeg skriver om tandbørster.

Creme
Jeg bruger "Organic Essence Shea cream", som indeholder 6 ingredienser - genkendelige og uden hormonforstyrrende virkning. Cremen bruger jeg i ansigtet og på halsen inden sengetid og hvis jeg magter det om morgenen.😏 Vi bruger den også til evt. tørre hænder, fødder, ben eller til massage.😊 Den er genial!

Læbepomade
Faktisk en vigtig ting, som jeg aldrig har tænkt meget over hvad indeholder. Hvilket egentligt er underligt fordi det jo er på læberne og derfor let kommer i munden. Jeg har ingen favorit endnu, men har overvejet at lave en selv med ingredienser fra Urtegården. De har også et par stykker på hjemmesiden Suztain.com, som jeg lige vil tjekke ud. - Igen, jeg opdaterer når jeg ved mere.

Opdatering: Mange læbepomader indeholder mineralske olier og parabener! Ikke smart at få i munden. Organic Essence, hvis creme jeg bruger og er glad for laver også læbepomade. Den indeholder sheasmør, bivoks, solsikkeolie, kokossmør og E-vitamin - altså 5 ingredienser. Beholderen er ligesom med cremen lavet af pap og er komposterbar. Rigtig godt alternativ til paraffin med parabener.

Solcreme
Her har vi indtil videre stolet på at Derma ved hvad de gør, det har jeg (efter at apoteket svigtede min tillid) ikke tænkt mig at gøre i år, ikke uden at undersøge det grundigt først! Jeg tænker at lave et separat post, når det er lidt mere aktuelt.

Bæredygtig'ere mensturation

Vores månedlige blødning er noget af det mest kemi-fyldte og affalds-genererende i vores husholdning og familier med blebørn producerer ekstra meget.

Jeg var og har altid være utrolig træt af bind og tamponer. De lugter, de kommer til at sidde skævt eller forkert så det lækker og det skulle altid smugles fra tasken og med ud på toilettet. Længere ture på mere end 3-4 timer var upraktisk og lidt ulækre på 2 af dagene fordi jeg skulle skifte bind hver 2-3 time og hvor gør man lige af et brugt bind/tampon i naturen? - i rygsækken eller ned i lommen?(bvadr!)

I 2010, for 7 år siden opdagede jeg ved et tilfælde at der fandtes noget, der kaldtes menstruationskopper, jeg læste hjemmesiden igennem fra ende til anden og søgte på internettet om erfaringer - de var generelt gode. Nogen havde lidt svært ved at få startet og endnu andre havde det ikke rart med at skulle stikke fingrene op i skeden for at sætte den i og tage den ud.

Jeg besluttede mig for at prøve, jeg bestilte en small - Den størrelse man skal have før man har født vaginalt første gang. Den kom ret hurtigt og det tog lige et par forsøg før jeg havde taget på den - en enkelt gang fik jeg sat den skævt og alt for lavt i skeden så det lækkede og enden generede, en anden gang (det sker stadig for mig i ny og næ) har jeg fået sat den skævt så det har givet krampe i lukkemusklen bagtil - det er let at rette ved bare lige at trække lidt ned i den og så lade den svuppe tilbage på plads.

Alt i alt er jeg meget meget glad for den og bestilte i 2011 en ny i efterfødsels-størrelse efter at jeg havde fået M og den har jeg haft og brugt månedligt siden. Det lugter ikke, den kan holde mere blod end et bind, så selv på den dag jeg bløder mest skal jeg kun tømme den 3-4 gange, den kan ikke mærkes når man får den sat rigtigt, så man har total bevægelsesfrihed.
Jeg har en ret lang optakt til min egentlige blødning og i den periode lader jeg den sidde og har den kun ude 1-2 gang i døgnet.

At jeg ikke har brugt tamponer eller bind i de 5, snart 6 år siden jeg fik M betyder at jeg har sparet miljøet og min pengepung for omkring 1 pakke bind pr måned - 12 pakker om året - 72 pakker på 6 år. Jeg har lige slået op at der er 12-14 bind i en pakke -altså har jeg sparet mig selv og miljøet for omkring 850 bind.

Jeg blev med med at bruge, trusseindlæg i 3-6 dage omkring ægløsning og efter behov. Altså 6-14 stk pr måned. For et lille år siden fandt jeg en bedre løsning, som jeg ikke vidste eksisterede. Stofbind!, altså bind af stof som man så vasker og genbruger. Jeg var ikke solgt med det samme, men bestilte et par stykker, for lige at prøve. De var af fleece og dejligt tynde og bløde. Godt brede og med vinger som hæftes under trussen med en trykknap. - Jeg blev glad for dem og har siden erhvervet mig 14 stykker og vil faktisk gerne have et par fleece mere - de er mine ynglings.
Jeg bruger kun de små, trusseindlægs-størrrelser, men de findes i alle størrelser. Ad! ved jeg at der er nogen som tænker, så er der jo ikke kemikalier i til at slå bakterierne ihjel. - Nej det er der ikke, men så kommer selv samme kemikalier og parfumestoffer heller ikke på og i min krop. Hellere skifte trusseindlægget et par gange i døgnet (svarende til at skifte trusser) end at gå med alle de kemikalier mod mine slimhinder.

Jeg er glad for dem. Jeg har 3 forskellige mærker og stoffer. 6 øko bomuld(Imsevimse), 6 øko bambus(Blumchen) og 2 fleece(Funk jogging - de ER mine yndlings og derfor selvfølgelig til vask). Dem jeg er gladest for er dem af bomuld og fleece. Dem af bomuld fra Imsevimse har en, for mig, rigtig god pasform og en god pris. Dem fra Funk Jogging er bløde og endnu mindre mærkbare end almindelige trusseindlæg, mens de billige bomulds indlæg er lidt stivere og kan mærkes, som almindelige bind med vinger kan det. Dem fra Blumchen af bambus er lidt smallere, og lidt tykkere end de andre - og da jeg er til mormortrusser passer de ikke så godt, som de lidt bredere bomulds- og fleece indlæg gør - dog skal de have den kredit at de også suger lidt bedre, dem af bambus fra Blumchen altså!

Hvis jeg skal fortsætte det med at holde regnskab med mængden af affald miljøet er sparet for så har jeg sparet mellem 72 og 168 indlæg i det år jeg har haft stofindlæg i stedet for almindelige trusseindlæg. Der er gerne 30 i en pakke gode trusseindlæg - jeg har altså sparet mellem 2,4 og 5,6 pakker indlæg på et år.

Selvfølgelig skal de vaskes og det er ikke enormt miljøvenligt at vaske ved 60 grader, men de kommer med sammen med håndklæder og vaskeklude og vi vasker ikke oftere hvidt end for et år siden, så en stor ekstra udgift for hverken os eller miljøet er det ikke.

Det var alt om miljø-menstruation her fra!
Over AND out!

Hvordan kommer man af med staniol og husholdningsfilm?

Hvorfor skulle jeg af med min staniol og husholdningsfilm tænker du måske?
jo staniol især, er meget forurenende at producerer og bør derfor bruges mindst muligt. Husholdningsfilm er plastik og er derfor også en god ide at undgå både for natur og krop

Hvad gør vi i stedet?.
Vi prøver at undgå at bruge begge dele, vi har anskaffet et alternativ af stof med bivoks, harpiks og jojobaolie. Vi har ikke haft dem længe endnu, men er indtil videre tilfredse. Det er firkantede stykker stof, i tre størrelser gennemvædet med en blanding af bivoks, harpiks og jojobaolie. Bivoksen gør at fugt og madsnask ikke kan komme hverken ind eller ud og er antibakterielt, harpiksen giver stoffet en smule greb, og olien gør at man kan bøje vokspapiret uden at det revner eller knækker. Jeg kalder det vokspapir.

Bruger i SLET ikke staniol eller husholdningsfilm?
Det eneste vi bruger staniol til nu er at dække, hvis noget skal genopvarmes i ovnen(ikke at det sker tit, men det ligger i skuffen) - det genanvendelige madpapir/vokspapir kan selvfølgelig ikke tåle varme, fordi voksen så smelter ud af stoffet.
Husholdningsfilm - nej. Hvis jeg har brug for at vokspapiret skal dække en skål som skal transporteres el. så sætter jeg et elastik om eller finder et stykke snor at binde omkring for at holde på det.

Hvordan bruger i det?
Vi bruger det  til at pakke madpakker i og jeg har set at folk har syet knapper på så "pakken" eller "kræmmerhuset" kan lukkes med en bomuldssnor. M får det også med i børnehaven og er meget dygtig til ikke at smide det ud, det var vi ellers lidt bekymrede for til at starte med, men det har ikke været et problem. Det føles heller ikke som noget man skal putte i skralderen.
Jeg bruger det desuden til at lægge over dej mens det hæver, eller over iblødsatte frø - det er det fremragende til. Ellers bruger vi det til at "lukke" spegepølseender og beskytte halve løg, avokado eller peberfrugt.

Hvordan holder i det rent?
Rengøring sker med koldt-køligt vand og sulfo. Pletter fra gulerod eller rød peberfrugt ser selvfølgelig ikke pænt ud, men er ikke et hygiejnisk problem.

Jeg har set at man relativt let kan lave det selv - så vild har jeg ikke været endnu, men er fascineret af ideen. Vi bruger det færdiglavede produkt. Det siges at de er gode i omkring 1 år. Måske jeg om et år skal prøve at lave dem selv, eller vokse stoffet igen?

Det føles godt, og dufter skønt af bivoks :-)

Brødforme - uden underlige stoffer

Den dag jeg fik nok!

Jeg bager vores rugbrød selv! sgu! - jeg blev simpelthen så træt af at give en mindre formue for øko-brød og så få noget halvslattent, lyst og løst rugbrød med underligt aflange skiver. Når man sådan er blevet fornærmet på de almene brødproducenter, så er gode dyr rådne. Jeg skrev og klagede min nød på den lokale side på Facebook. Heldigvis var der en sød nabo, som gerne ville tage surdej fra til mig også næste gang hun skulle bage rugbrød. - Fantastisk! Jeg fik ovenikøbet en meget udførlig opskrift med, en hun engang havde fået af sin mor, som havde fået den af en kollega - jojo!
Det brød jeg fik ud af den opskrift var....unikt...og smagte lidt af pap. Jeg gik igen ud på lånemarkedet og stjal Myers brødbog fra min mors skab (jeg fortalte hende ovenikøbet at jeg lånte den). Det brød blev bedre, dog måske lige lidt for kernetungt. Jeg modificerede den lidt og nu er det lige som jeg gerne vil have det.

Jeg fik fundet en fin aluminiums form, som hvis den er smurt med SMØR, ikke margarine, SMØR så falder brødet ud uden problemer. En dag kom jeg til at se på indersiden af den her form.... den var blevet lys - hvor var overfladen blevet af? - jeg googlede og kom frem til at overfladen var havnet inde i mit brød og det gjorde en smule af overfladen HVER gang jeg bagte, fordi jeg jo bruger syrlig surdej - det ætser simpelthen en smule af formen hver gang man hæver et brød i den... JEG, M og N skal ikke have mere aluminium i kroppen end allerhøjest nødvendigt. Derfor gik jeg på jagt efter alternativer. Der er mange muligheder - silikone, teflon ol., rustfristål og træ. Jeg bestemte mig for træ.

Kort efter var jeg så heldig at jeg havde fyldte 30 år - og sørme om ikke jeg fik den i fødselsdagsgave. En lækker, lækker træform fra Aurion, med låg/bund af rustfrit stål. Den ser sådan ud:

Aurion brødforme - sund-forskning.dk

Jeg smør den med rigtigt smør og har aldrig oplevet at brødet sad fast, Jeg er ovenikøbet blevet så glad for den at jeg har anskaffet mig en mere - også fordi jeg er hende med brødet til mine forældre og min søster og hendes kæreste.

Jeg har forsøgt at finde dem i forskellige størrelser, men de findes kun i en... øv.
Jeg søger efter en træmand eller trækvinde, som kan hjælpe mig med at fabrikerer et par i størelsen mindre måske 2/3 eller sådan - det ville være helt perfekt!

Over and out
\ Rugbrødssnoppen

Økologi - ingen gift i hverken krop eller natur

Økologisk landsforening

Der er mange meninger om økologi. Nogen mener at det er fup, andre at det kan være lige meget fordi resten af verden intet gør og endnu andre at det bare er en modedille. Jeg har endda hørt nogen sige at lidt giftrester da kan være lige meget når man alligevel gik og åndede bilos og andre brændsels-partikler ind hele dagen. Har ingen hørt om cocktail-effekter eller kan regne ud at hvis man blander mange giftige ting sammen bliver effekten sandsynligvis bare vildere?  

JEG køber økologi fordi jeg ved hvilke gifte der bliver brugt konventionelt og hvordan de virker.
Problemet er at svampesygdommens celler ligner vores celler rigtig meget og insekters nerver fungerer på samme måde som vores nerver - altså virker giften også på os.
Jeg vil ikke have gift eller rester af gift ind i min krop, hverken via mit drikkevand eller min kost. Gift og giftrester skal ikke ind hvor det kan påvirke min hjerne, mine nerver og mit stofskifte. Jeg vil heller ikke udsætte M for det. Hendes krop og hjerne vokser i vilde spurter og hun skal ikke udsættes for at giftrester ødelægger hendes hjerne, krop eller fertilitet.

Ydermere betyder det noget for mig at alle de insekter, som faktisk gør nytte, ikke bliver sprøjtet væk. Bier - ikke bare honningbier men vilde bier og humlebier i alverdens afskygninger, rovbiller, løbebiller, osv, edderkopper og forskellige snyltehvepse - mange er faktisk parasitter på markens ukrudt og skadedyr.

Betyder dyrevelfærden ikke noget, tænker du måske? Jo, jeg syntes at det er en dejlig ting at dyrene har det bedre, kan udføre deres naturlige adfærd osv. og ikke ligesom jeg bliver udsat for gift i min mad. For mig handler det primært om at jeg ikke vil have gift i hverken mad eller vand.
Vi sidder stramt i det økonomisk, jeg læser og N er sygemeldt. Derfor er vi nødt til, men jævne mellemrum at gå på kompromis med økologien - ALDRIG på frugt, grøntsager eller mel, sjældent på pålæg, men oftere end jeg bryder mig om på kød.

Herhjemme, eller mest når vi er ude at handle og M spørger hvorfor vi ikke kan købe de flotte skinnende grønne æbler der over, taler vi om konventionelle grøntsager og frugt, som noget nogen har puttet gift på. Jeg prøver at forklare det, så en 5 årig kan forstå det. Hun er nysgerrig. Hun stiller spørgsmål ved de ting vi gør. - jeg kan godt lide det! Hun vil vide hvorfor dem der har groet æblerne har puttet gift på dem? - jo det er fordi, lige som os, så kan æbler blive syge eller spist ad af insekter. For at undgå det putter ham, som gror frugten gift på for at slå sygdommene og insekterne ihjel. Den gift er heller ikke god for os. Jeg vælger ikke at fortælle mere - der er ingen grund til at skræmme hende.


Over and out

Det første skridt - ikke mere plastik i hverken naturen eller kroppen

Det første jeg gjorde for at gøre vores husholdning mere sund og bæredygtig var at købe en "Retap" flaske. For det første HADER jeg når vandet efter et par timer smager af plastik fra almindelige drikkedunke - for hvis jeg kan smage det er det nok også i vandet. For det andet så brugte jeg rigtig mange plastikflasker - jeg gad ikke at tage vand med for så at måtte drikke plastikaroma resten af dagen. Jeg gik på nettet og søgte for at finde et ordenligt alternativ, så jeg ikke købte vand hele tiden og slap for smagen af plastik. Jeg fandt disse Retap flasker:

billedet er lånt fra retap.com

En fin og robust glasflaske med en prop af silikone - de kan fås i alle mulige dejlige farver.
Jeg har to, en 0,5L med et flot lysegrønt låg og en 0,8L med et dejligt pink låg, mens min kæreste har en 0,8L med orange låg. Jeg har haft retap i omkring 1,5 år nu og proppen er lige så god som da jeg fik den og jeg har endnu ikke oplevet at have våde bøger i rygsækken. Lige da jeg fik den havde jeg fornemmelsen af at drikke af en laboratoriekolbe, men det gik hurtigt over. Åbningen er stor nok til at lukke godt med luft ind når man drikker, og samtidig let at fylde og rengøre.
N og jeg har en datter, hun er 5 år, men har endnu ingen "Retap"flaske, på trods af at hun faktisk er dygtig til at drikke af dem. Det skyldes at den jo er af glas og derfor ikke så børnerygsæk-egnet. Jeg har endnu ikke fundet et ordentligt alternativ til plastic-drikkeflasker til børn. Vi har haft flere forskellige drikkedunke af stål, men ingen af lukkemekanismerne har virket i en børnehave rygsæk - det går altid galt og alt er vådt.

Jeg har gået og overvejet en Klean Kanteen stål flaske, fordi det er let at få nye eller andre propper/toppe til den. Det bliver sikkert den, jeg er ret hooked på den 3,5 dl dunk i enten lille eller går - den bliver sikkert lilla, idet det er 5 årige M som skal bruge den.

Hurra for drikkedunke der ikke får vandet til at smage af plastic, forurener kroppen og gør verden til et grønnere sted!

Trin på vejen til en mere bæredygtig og giftfri hverdag

Hej - ses vi på den grønne vej?

Jeg vil lige starte med at præsenterer mig.
Jeg hedder Line og jeg vil prøve at skrive lidt om min vej mod en grønnere hverdag.

Jeg læser biologi og har efterhånden gjort det længe. Biologi er et studie, som er både spændende og angstfremkaldende. Det er enormt spændende at lære om og undersøge livets sammenhæng og naturens forunderlige virke. Angstfremkaldende fordi, pludselig kan man se alle de frygtelige ting vi som civilisation gør, som presser det økologiske system, så selv naturen, som ellers er definitionen af tilpasningsdygtighed, kommer i ubalance. Naturen bliver fattigere - vi bliver fattigere og de goder, vi tager for givet vil langsomt ødelægges. Angstfremkaldende fordi jeg ved hvordan nerver og celler fungerer og dermed også hvordan det gift det konventionelle landbrug pøser på grøntsager, korn og græsmarker virker. Ikke bare på ukrudt og skadedyr, men også på os som spiser resterne af giften i både grøntsager, brød, mel, mælk og ikke mindst frugt. Jeg er også meget opmærksom på hvad emballage og andre beholdere, som skåle og forme kan tilføje til vores mad og vores miljø.

Det her er en blog om den forskel jeg forsøger at gøre - al ændring skal starte hos en selv.