onsdag den 22. marts 2017

Jeg ønsker mig en "foodbag"

Jeg har vist før nævnt at jeg selv bager vores rugbrød. Jeg syntes at det øko-brød man ellers kunne få var for dyrt, for underligt formet og for kedeligt. At bage brødet selv betyder selvfølgelig at vi sparer plastik og penge, men også at vi får langt bedre brød, uden noget underligt i for at forlænge brødets hyldeliv.

Vi opbevarer rugbrød i en brødkasse oven på et foldet viskestykke, så brødet kan "ånde". Det fungerer sådan set ok, men problemet kommer når der så også kommer boller eller andet hvedebrød til. Der bliver trangt i kassen, og sandsynligheden for at hele molevitten får mug er noget højere.
Mug, er rimelig træls for det betyder at det hele må i komposten (mere om kompost i et senere indlæg) og brødkassen i opvaskemaskinen for at få mugsporerne (mug er en svamp) ud.

En løsning på plads problemet kunne måske være to brødkasser, men to relativt store kasser på ét køkkenbord, som i forvejen ikke er ret stort, er nok at strække den lidt. Måske hvis man kunne stable dem? hmmm det har perspektiver, men den slags vi har nu kan ikke stables. Derfor kunne jeg godt tænke mig at have en-to stofpose(r) til hvedebrød, som så kunne komme i en skuffe. Det ville være meget bedre end de Maisticposer vi bruger nu, hvor brødet ikke kan ånde og mugner i stedet for at blive tørt. - Tørt brød kan da i det mindste bruges til tvebakker, panderings-krummer, croutoner, rugbrødschips eller "Arme riddere"- det kan muggent brød ikke...

Jeg kunne godt tænke mig en blå og en grøn fra Vivatex. De er fine og har en ydre og indre pose, når en pose så er tømt kan man vaske inderposen og så er den klar til næste omgang hjemmebag.
Man kunne jo også, hvis man havde været den kreative type have syet et par stykker selv - det kan ikke kræve det helt store hvis man først har "ingredienserne" og monstermaskinen fremme... i virkeligheden kunne ville jeg elske at lave dem selv, men jeg magter det faktiske ikke at sætte mig ind i hvordan jeg gør og hvilke materialer jeg vil skulle bruge.

\\ Den dovne øko hippie - over and out

Ingen kommentarer:

Send en kommentar