torsdag den 20. april 2017

Hvordan gør jeg mit tøj og min garderobe mere miljøvenlig?

Jeg er ved at undersøge hvordan man gør garderoben mere bæredygtig - i første omgang min egen garderobe, sidenhen barnets og mandens hvis han er frisk på udfordringen.

Jeg er ikke interesseret i mode, altså sådan overhovedet ikke interesseret. Jeg synes det er irriterende når moden skifter og jeg igen ikke kan få tøj, som efter min mening fungerede godt. Jeg hader at have ukomfortabelt tøj på, bare fordi det ser pænt ud - ikke at jeg ikke kan lide at se pæn ud, jeg gider bare ikke have irriterende tøj på! MEN google er min ven, så jeg har googlet en masse.

Hvad skal jeg kigge efter?
Altså når tøj er bæredygtigt hvad er det så for noget?

Stoffet, som tøjet er lavet er vigtigt og det skal derfor:
Ikke være lavet af plastik - Elastan, akryl, nylon, polyester - Det udleder mikroplast ved hver eneste vask. Stoffet kan være svært at reparere og er lavet kemisk, baseret på råolie.

Hvad bør tøjet så være lavet af? - naturlige økologiske materialer, altså økologisk bomuld, -hør, -kapok og lyocell/tencel, uld og silke - Stofferne udleder ingen mikroplast og økologi er især vigtigt for bomuld da der i bomuldsproduktion bruges enormt meget gift, men er også at foretrække i de andre fibre, da gift aldrig har været godt for hverken os eller økosystemet.

Tøj typen er også vigtig:
Det er vigtigt at du køber godt basistøj, som ikke er trend-baseret. Det betyder at du kan bruge det uanset om moden skifter. (hvis det er noget du,  opdager før du ikke længere kan få den slags bluse, som fungerede så godt for dig mere. 😒)

Opgør med smid-ud kulturen:
Det er vigtigt at du slider dit tøj helt op, før du skifter det ud. Hvis det får en rift eller et hul må det repareres. Nogle mærker har faktisk et reparationssæt man kan købe fx. Nudie jeans.

Tag imod brugt tøj fra venner og veninder som ikke passer det mere, eller gå i genbrugen.

Der findes mulighed for at abonnerer på tøj både til baby og til dig selv hvis du er typen, som ikke bruger dit tøj særlig længe. Det bliver så vasket og renset og sendt videre til en anden indtil det bliver slidt op, hvor efter fibrene bliver genbrugt til nyt tøj

Du afleverer dit brugte tøj tilbage, så fibrene kan genbruges hos fx H&M og Filippa K eller genbruger selv stoffet som gavepapir eller syet om til børnetøj.

Mærketøj
Jeg har forsøgt at finde eksempler på bæredygtige tøjmærker - Det er faktisk overraskende svært at finde mærker med bæredygtigt VOKSENtøj, som har mere end 3 par bukser og 4 bluser, i to størrelser, at vælge mellem!

Hvordan ved jeg, når jeg står med et stykke godt bæredytigt tøj?
Det kan fx have mærkningen, GOTS, som kræver at produktionen er økologisk, tager miljøhensyn og tager vare på sociale forhold i produktionskæden.

Mænd: Knowledgecotton apparel og Nudie Jeans

Børn: Naturebaby, Okker-GokkerVigga,

Kvinder: Gudruns jord, Skall Studio

Desuden ser det ud til at være ved at blive mere moderne at lave bæredygtige kollektioner - virkelig dejligt! Men her er det vigtigt at være opmærksom på at selv om plastik fibrene er genbrugt fra andet tøj eller lavet af plastik fra havet, så er det stadig plastik! Selv genbrugsplastik genererer mikroplastik når det vaskes!

Måske jeg med tiden kan få oparbejdet en plastik fri garderobe! - det ville føles godt.
I forvejen er jeg typen som slider mit tøj totalt i smadder før jeg skifter det ud. Jeg har verdens bedste Bedstemor, som er hammer god til at reparerer mit tøj når det får flænger, huller eller bliver slidt igennem mellem lårene - så sætter hun de fineste lapper på og bukserne holder længe endnu.😍

Jeg har tænkt mig at prøve at reducerer i min tøj-beholdning, så jeg kun har 40 stykker tøj ud over undertøj, overtøj og sportstøj. Det vil også gøre det lettere at overskue og sørge for at jeg kan skifte ud til det bæredygtige valg når det er udslidt. Jeg har ret meget tøj jeg er....ømmn... vokset.. ud af de sidste par år, og som jeg derfor aldrig har på. Det kunne jo sagtens komme videre ud i verden til nogen, som kan passe det og vil bruge det. De mest sølle dele er vist fra H&M og dem får de igen, så de kan genanvende fibrene.

Line\\ med genbrug og bæredygtighed for øjnene!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar